Løsningen er en medarbejder værd i tid

3 piger går rundt i kantinen. Den ene har et halv-spist pølsehorn i hånden. De går hen til et kasseapparat på et rullebord midt i rummet. Pigen holder pølsehornet i munden og taster på skærmen: ”klik, klik, klik”. Så lægger hun sin pung ovenpå betalingsterminalen, og efter et lille bib har hun betalt for sit pølsehorn, og pigerne går videre. Det tog cirka ét minut.

Scenen udspillede sig i VIA University College kantine i Holstebro. Her har man valgt at have en selvbetjeningskasse, for at spare på kantinepersonalets tid og skridt.

”Jeg tror, vi sparer en hel medarbejder på ikke at gå ud til kassen i tide og utide for at betjene kassen.”, fortæller Anette Jensen, som er kantineansvarlig og fortsætter ”Det tager jo også tid, at blive afbrudt i sit arbejde hele tiden, så det er en super løsning, at eleverne selv kan betale for deres kaffe, slik og andre småting.”

I foråret vandt Amero udbuddet på betalingsløsning i kantine og butik hos VIA University College. Løsningen skulle inkludere selvbetjeningskasser, hvilket blev løst med Selvbetjeningsmodulet. Gennem dialog mellem VIA University College, Amero og FlexPOS fik VIA University College en tilpasset løsning, samtidig med at selvbetjening kan tilbydes til nuværende og fremtidige kunder, som ønsker det.

VIA kantine

 Kim Villadsen, er kantineleder hos VIA University College i Holstebro

Kan bruges uden instruks

VIA University College har nu FlexPOS kassesystem i både butikker og kantiner på deres lokationer. Det er ikke alle kantinerne, der har valgt at have selvbetjeningsmuligheden, men i Holstebro er kantineleder Kim Villadsen ”ovenud lykkelig”, som han udtrykker det, for løsningen. Både FlexPOS’ nemme system og Ameros fantastiske kundeservice.

Hos VIA University College i Aarhus C har kantinen også selvbetjeningskasser – her er de endda integreret med en vægt, som er bygget ned i de specialdesignede borde.

”I Aarhus C havde vi ikke engang givet personalet instruksen til selvbetjeningskasserne, inden eleverne var i gang med at bruge det. Så man må sige, at det er intuitivt!” fortæller Camilla Carlsson, teknisk projektleder fra Amero.

Selvbetjening

 Eleverne har helt styr på at bruge det intuitive kassesystem

Sammen er vi stærkere

VIA University College er et stort projekt med mange kasser og flere lokationer, samt et af de første offentlige udbud Amero tog på sig. Det krævede koncentration og energi at komme igennem udbudsrunden, men det betalte sig, da Amero vandt både butik- og kantineinstallationerne.

”Vi havde tungen lige i munden og nogle lange dage det første stykke tid, men det har været det hele værd i form af erfaring og allervigtigst en glad kunde. Det var vigtigt for mig, at FlexPOS var ombord fra start, så vi kunne gennemtænke løsningen sammen og sideløbende løse eventuelle problemer med det samme.” fortæller Kasper Smith, adm. direktør hos Amero.

Følelsen er gensidig hos FlexPOS, som opfordrer til fælles projekter.

”Jeg er glad og stolt over, at Amero kom til os med det her projekt. Der er næsten ikke dét, vi ikke kan klare sammen, men det kræver tit, at forhandleren kommer til os, fordi de har kundekontakten. Vi har som team lært af det her projekt, og vores system er blevet bedre af det. Og så er vi rigtig glade for al den ros Amero får med på vejen af VIA University College!” siger Jacob Ipsen adm. direktør hos FlexPOS.

Gør hverdagen nemmere med FlexPOS

FlexPOS’ vision om et fleksibelt kassesystem betyder også, at selvbetjeningsløsningen ikke er kundespecifik, men kan bruges af alle. Derfor er det lavet som tilkøbsmodul til systemet, og kan nemt sættes op i andre butikker, kantiner, kiosker eller hvor man synes – kun fantasien sætter grænser.

Idéen bag FlexPOS er, at have en standardløsning med alle de basisfunktioner en forretning kunne ønske sig, uden de skal betale for unødvendigheder. Herfra kan man bygge på og tilpasse i flere retninger afhængig af branche, så man får mest muligt ud af sin kasseløsning og mest mulig tid til kunderne.

 

Skal du bruge en ny kasseløsning? Find din forhandler her

 

Overvejer du selv at forhandle FlexPOS-systemet? Kontakt FlexPOS på 70 27 44 55 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.