Morten Larsen, grundlægger og bestyrelsesformand i Hungry Group, er pr. 9.4.2019 indtrådt som bestyrelsesmedlem i FlexPOS ApS.

FlexPOS forventer et stærkt samarbejde med Morten Larsen, der med sin store erfaring fra en lang række danske virksomheder, uden tvivl vil bringe en stor portion know-how og fremsynethed til bordet, som skal være med til at hjælpe FlexPOS ApS i 2019.

Jacob Ipsen, direktør i FlexPOS ApS, udtaler:

”Vi er glade for at få en så erfaren ressource ind i vores bestyrelse og forventer meget af samarbejdet med Morten Larsen”

Om samarbejdet udtaler Morten Larsen:

”Jeg har fuldt udviklingen i FlexPOS i længere tid og ser store muligheder. Derfor ser jeg meget frem til at udvikle selskabet i samarbejde med ledelsen og den øvrige bestyrelse”

FlexPOS ApS er en dansk Point-of-Sale udviklervirksomhed, der står bag det fleksible og brugervenlige kassesystem, FlexPOS.

Morten Larsen