besøgsstatistik web

Vidste du at kundedata er vigtigt for din virksomhed? Derfor er vores modul besøgsstatistik et smart værktøj, som vi kan fortælle dig alt om her.

Foråret nærmer sig og selvom vi stadig lever under en nedlukning, kan vi alligevel godt begynde at glæde os til når samfundet må åbne op igen. Derfor har vi i dette ”Vidste du..” fokus på funktionen Besøgsstatistik, som kan anvendes af rigtig mange. For noget af det vigtigste for din virksomheds vækst er, at du har et godt indblik i dine kunder - derfor har vi nogle bud på hvad du kan bruge besøgsstatistik til.

Data er det vigtigste i din markedsføring

Kundedata er en af de ting som er vigtigst for at din forretning lykkes. Hvis du ved hvem dine kunder er, så kan du bedre sælge til dem, og jo bedre kan du målrette din markedsføring. Når din markedsføring er præcis, sparer du ikke kun penge på annonceringer og reklamer, du fastholder også kunderne i længere tid.

Derfor vil det være oplagt at bruge besøgsstatistikken til at undersøge hvor dine kunder kommer fra. Det kan være at du nu tænker, at det er da ikke særlig brugbar viden, men det er det faktisk. F.eks. hvis du har en lokal butik og regner lokalområdet for det sted dine kunder er, men i virkeligheden har du ikke en reel viden bag dette. Tænk hvis dine kunder kom et helt andet sted fra?

Ved at bruge besøgsstatistikken kan du blive sikker på hvor de kommer fra. Det kan være at der også kommer mange fra nabobyen i butikken, og derved kan du nu udvide din annoncering til at omfatte det område også. Så udover at du visuelt kan se køn og alder på dem der besøger din butik, kan du nu også se hvor de kommer fra. Det er guld værd i din markedsføring.

Udover butikker i detailhandlen, er besøgsstatistik også særlig velegnet til attraktioner. Her kan der komme besøgende langvejs fra og du kan derfor få øjnene op for hvor langt ud du skal brede din markedsføring.

Hvordan virker det?

Måden det virker på er både smart og virkelig nemt at udføre. Når selve besøgsstatistik modulet er aktiveret i BackOffice, vil der poppe en dialog boks op på kasseskærmen, hvor ekspedienten kan vælge kundens land eller postnummer. I systemets backend kan man helt selv bestemme hvilke varegrupper og hvor ofte ekspedienten skal spørge kunderne om deres postnummer eller land, om det skal være hver gang eller f.eks. hver 3. gang. Hvis du eksempelvis har en attraktion hvor du gerne vil spørge hver gang der bliver solgt en billet, kan du tilknytte det denne varegruppe. Når du har samlet denne data ind, kan du altid se statistikken i BackOffice.

Med besøgsstatistik skal du ikke længere gætte dig til hvor du skal bruge markedsføringsbudgettet, du får i stedet retvisende data om dine kunder eller besøgende, og kan ramme dem der hvor de er.