Nedenfor får du kort besvaret de tre vigtigste spørgsmål om FlexPOS. Har du andre spørgsmål, så se om du kan finde et svar i vores FAQ.
Hvad er FlexPOS?
FlexPOS-navnet er en sammensætning af ordene “flexibility” og “Point-Of-Sale”, som netop beskriver, hvad vi står for – den fleksible point-of-sale kassesoftware. Virksomheden startede tilbage i 2005 og var blandt de første ”Software as a service” kasseapparater. I dag har FlexPOS udviklet sig til at være blandt de absolut bedste kasseapparater i Danmark. Kort og godt kan man sige, at FlexPOS er den software, som forvandler en sammensætning af hardware (touch computer, scanner, printer mm.) til det velfungerende kassesystem, man i dag ser i en lang række af butikker landet over. Det er altså programmet, som gør kundeekspeditionerne nemmere og letter dagligdagen for tusindevis af ekspedienter.


Hvor finder du FlexPOS i markedet?
FlexPOS kassesoftware findes i kasseapparater over hele Danmark. Vi dækker en lang række af forskellige brancher og findes i næsten alle størrelser af butikker. FlexPOS kunderne spænder derfor bredt fra enkeltmandsvirksomheder, til store butikker og kæder med mange kassesystemer koblet sammen.
Hvem forhandler FlexPOS?
FlexPOS adskiller sig fra andre POS-systemer ved udelukkende at blive solgt gennem et netværk af forhandlere. Det betyder, at folkene bag FlexPOS kan fokusere på, hvad de er bedst til, nemlig at videreudvikle systemet efter kundernes behov. Når alt salg sker gennem udvalgte forhandlere, betyder det til gengæld, at vi kan have et tæt samarbejde med dem og herved stadig holde fingeren på pulsen i markedet.
