Skab en mærkbar forandring for +8.000 brugere som udvikler på cloudbaseret kassesystem
FlexPOS er en SaaS-virksomhed i vækst med Gazellepris i både 2018, 2019 og 2020. FlexPOS leverer kassesoftware til forretninger såsom Spangsberg, Bahne, Interflora, Røde Kors, Mission Afrika og BilligBlomst, og vi har i dag +2000 aktive løsninger via vores forhandlere.
Din rolle vil være at skabe en mærkbar forandring i den del af vores løsning, der hedder FlexPOS BackOffice, som er et cloudbaseret administrationsprogram, hvor vores kunder kan
administrere stort set alt, som har med forretningen og kassesystemet at gøre. Vi ønsker at løfte performance, og vi ønsker at give designet et facelift, og det er her, at du kommer ind i billedet.
Du bliver en del af et mindre udviklerteam, hvor I er tre personer, som har jeres primære fokus på BackOffice. Du får dermed en vigtig rolle i, at vi kan give vores +8000 brugere en god oplevelse. Vi arbejder med Vue, JS, HTML og CSS i Frontenden. Du kommer til at arbejde i en scalable tech-stack såsom Kubernetes, Microsoft SQL og C#, og du får tæt sparring med vores dygtige udviklere. Det her er mulighed for at accelerere din læring og tage et vigtigt skridt i din karriere i en god ramme, hvor du ikke skal bruge energi på, om din udfaktureringsgrad nu er høj nok.
Du lykkes i rollen som udvikler, når du inden for de første 6 måneder:
- Gennemfører et kort intro-forløb, hvor du bliver en naturlig del af teamet, og hvor vi fører dig rundt i udviklings-universet i FlexPOS, så vi på kort tid klæder dig på til at gøre en forskel for vores brugere.
- Kommer godt ind i udviklingsprocessen i FlexPOS. Vi arbejder i 14 dages udviklingsplaner, hvor en række opgaver er defineret på baggrund af et planlægningsmøde, hvor du er med.
- Sætter dig godt ind i hvordan BackOffice er bygget op, og hvordan den ønskede retning er for faceliftet af BackOffice. Du forstår også, hvordan brugerne arbejder med BackOffice og samlet set hjælper det dig til at bygge både god frontend- og backend-kode, som gør hverdagen endnu nemmere og bedre for brugerne.
- Lykkes med de projekter, der er startet op i løbet af de første 6 måneder. Projekterne er endnu ikke konkretiseret, men det vil som minimum indeholde optimering af performance og design på udvalgte sider.
- Leverer mere og mere præcise estimater på de projekter, som du skal arbejde med, som giver både dig selv en god tilfredsstillelse fordi du kan se, at du bliver dygtigere, og det giver teamet bedre forudsætninger at arbejde ud fra, når der skal planlægges projekter ind.
Når vi ser hen efter de første 6 måneder…
...så har du i FlexPOS det helt rette sted for at kunne fortsætte den stejle læringskurve, hvor dine muligheder for udvikling kan pege i flere retninger. Du kan eksempelvis enten få mere ansvar inden for BackOffice som project lead, sikre at vi hele tiden er up to speed på en specifik tech stack, eller du kan bevæge dig ind i andre områder af forretningen med fokus på selve kassesoftwaren, arbejde med infrastruktur eller bygge integrationer til betalingsterminaler. Mulighederne er mange, og det afhænger både af, hvor din motivation er, og om du formår at udvikle dig ind i mulighederne.
Vi forestiller os, at:
At du bare synes, at det er det fedeste er at bygge fantastisk software, og at du gerne vil bruge dine evner og dygtiggøre dig inden for softwareudvikling.
Det kan være, at du har været et par år hos et bureau, og nu vil du gerne prøve noget andet i nogle mere fleksible rammer og arbejde med ét fokus. Det kan også være, at du er nyuddannet, og at du har vist i studiejob eller fritid, at du formår at skrive god kode.
Din kommende, karriere-accelererende arbejdsplads
FlexPOS-navnet er en sammensætning af ordene “flexibility” og “Point-Of-Sale”, som netop beskriver, hvad vi står for – den fleksible point-of-sale kassesoftware. Vi holder til i Aarhus, og vi er i dag 7 ansatte. Vi har gode fysiske rammer, en solid frokostordning altid god kaffe klar med ét tryk, og er du til bordfodbold, udfordrer vi dig gerne.
Vi ønsker, at stillingen hos os skal styrke det, som du er motiveret for og gerne vil udvikle dig inden for.
Er du klar til at skabe en mærkbar forandring for +8.000 brugere?
Så glæder vi os meget til at modtage en ansøgning, hvori du kort beskriver, hvorfor du er motiveret for netop denne stilling.
Du kan søge stillingen nederst på siden her.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til direktør, Kasper Smith, på +45 53 63 44 80. Vi ansætter når vi finder et rigtige match til vores forretning. Vi forventer løbende at afholde samtaler.
Send din ansøgning, samt CV til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.