Vi har glædet os til at dele denne nyhed med jer, da vi ved at det har været efterspurgt af mange og nu kan vi endelig vise det frem! Vores Release Notes har fået eget website, hvor vi vil opdatere siden, hver gang der har været en opdatering til FlexPOS softwaren.

Det fedeste ved det nye Release Notes er, at det nu er muligt at tilmelde sig, så du kan modtage en mail direkte i indbakken, hver gang der kommer nye opdateringer til systemet! Derudover har Release Notes også fået et nyt lækkert design, som gør det nemt for dig at få et overblik over alle features, bugfixes og meget mere.

En anden smart ting er, at vi nu har mulighed for at tagge hver Release Note med en række keywords, så du nemmere kan se alle de opdateringer som er relevante for dig. Hvis du f.eks. gerne vil se alle bugfixes, kan du klikke på tagget med bugfixes og herefter får du får vist alle de Release Notes, som har dette tag. Du skal med andre ord ikke lede efter dem, men kan se dem i et samlet overblik.

Vi har fået et helt nyt univers til Release Notes, så du meget nemmere og mere effektivt kan få et overblik over de nyeste opdateringer til softwaren fra FlexPOS. Vi håber, at I vil tilmelde jer og følge med i opdateringerne!